27. nov. 2014
Holdningsonani for åben mikrofon
Carlsen & Monggaard – et par i dansk filmjournalistik. Foto | Danske Filmkritikere

Holdningsonani for åben mikrofon

Filmland på P1 lader hånt om DR’s alsidighedsprincip.
Af Kim Pedersen

I tolv år har Per Juul Carlsen været solo-programvært i DR’s Filmland på P1. Med en temmelig forsinket respekt for DR’s alsidighedsprincip fik Carlsen pr. 1. oktober en fast sparringspartner.

Sparringspartneren er Christian Monggard, filmredaktør på Information.

I introduktionen til det nye makkerskab fremhævede Carlsen at nu skulle der diskuteres og skændes om film og fremsatte håbet om, at det skulle blive begyndelsen på et smukt og stort venskab – eller måske det modsatte.

Så vidt så godt: en flot hyldest til DR’s alsidighedsprincip.

Blot bliver lytterne ført bag lyset. Der er ikke tale om alsidighed, men derimod ensidighed af værste skuffe – og der er ikke tale om begyndelsen til et nyt venskab. Carlsen og Monggaard har været venner i mange, mange år.

Carlsen og Monggaard har da også benyttet hinanden som ekspertkilder talrige gange i deres respektive medier og tildelt hinanden arbejde. Jo, de to kører godt i spænd. Rigtigt godt i spænd. Siamesiske holdningsmæssige tvillinger, om man vil.

De stiftede bekendtskab med hinanden allerede i 90’erne, hvor de skiftevis arbejdede som journalister og var redaktører for det hedengangne filmmagasin Levende Billeder.

De overensstemmelser, vi er blevet præsenteret for i Filmland, har da også været af absolut akademisk karakter. Nuancer ja, men skænderier har der ingen været af.

”Enig,” ”Det vil jeg gerne give dig ret i,” ”Jamen, jeg er enig et langt stykke hen ad vejen” er omkvædet i ordudvekslingen mellem de to.

Lyt for eksempel med her.

Som det øvrige københavnske kulturparnas befinder de sig begge bedst i et miljø, hvor enighed stortrives, og man blot sidder og bekræfter hinandens holdninger. De hyggesnakker, kommer med kammeratlige smådrillerier, men er grundlæggende enige om ét og alt.

Det er i øvrigt gennemgående for Filmland. I en sensationspræget promovering af programmet er indslag ofte blevet introduceret som værende debatskabende, hvor uenigheder mødes.

Men det er blot ord uden egentlig mening.

Der har aldrig været tale om dyb uenighed eller debat i Filmland. Carlsen gør sig nemlig store anstrengelser for kun at invitere personer fra filmbranchen som holdningsmæssigt ligger meget tæt. Resultatet har været en omgang klappe, klappe kage i en rundkreds, hvor debattørerne nøje har været udvalgt til at bekræfte Carlsens – og hinandens – holdninger.

Hvis DR skal leve op til sit alsidighedsprincip, skal der nye boller på suppen på Filmlands programflade, når film og filmbranchen skal dækkes.

”Enighed gør dum,” hedder Niels Hausgaards nye show, og Filmland fremmaner netop alene et miljø, hvor ingen bliver klogere.

Hvis man derimod vil have debat, bør man stille ind på Radio24syv. Her mødtes Monggaard for nylig med filmanmelderen Kristian Lindberg fra Berlingske Tidende. Den ene kunne lide Interstellar, den anden kunne ikke.

Sé, det var interessant.

Adspurgt på Twitter, om hvad han skulle derinde, var svaret fra Monggaard: ”Vi skal vel skændes.”

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!