09. aug. 2016
Mænd er bedre til at lave film end kvinder!
Susanne Bier vandt både Oscar og Golden Globe for Hævnen. Man kan godt forstå, at hun kløede sig i nakken hjemme i andedammen, hvor Bodil-statuetten fløj fra hende. Var filmen ikke god nok, eller var det kønsmord? Foto | uoplyst

Mænd er bedre til at lave film end kvinder!

Ja, i al fald hvis man skal tro den mandsdominerede Bodil-komité.
Af Kim Pedersen

Er mænd virkelig bedre til at lave film end kvinder?

Ja, hvis man skal tro den mandsdominerede Bodil-komité, der hvert år uddeler Danmarks mest prestigefyldte filmpris.

Ud af de 32 filmpriser, Bodil-komitéen har uddelt de seneste seks år, har vinder-pilen kun tre gange peget på kvindelige filminstruktørers film. Og slet ingen kvindelig filminstruktør har været på podiet for at modtage prisen for bedste film.

Den politisk nøjeregnende komité har ellers ramt den usynlige kønskvote forbløffende præcis, når det handler om nomineringer. Her er forholdet mellem kvindelige og mandlige instruktørers film 20/80. Det stemmer nøjagtigt overens med kvindelige og mandlige filminstruktørers andel af den totale spillefilmproduktion.

Kvindelige instruktørers film har været nomineret 29 gange i perioden, mandlige instruktørers film hele 115 gange.

Det er altså, når vinderen skal kåres, at kvindelige instruktørers film ignoreres. Så reduceres forholdet mellem kvindelige og mandlige instruktørers film til 9/91.

Kvindelige instruktørers film vandt – som nævnt – beskedne tre gange i perioden, mens mandlige instruktørers film stod øverst på sejrsskamlen hele 29 gange.

Ovenstående skemaer er baseret på nominerede og vindere af Bodil-prisen fordelt på henholdsvis mandlige og kvindelige instruktørers film i perioden 2010-2015. Det drejer sig om fem kategorier: bedste film, bedste kvindelige hoved- og birolle og bedste mandlige hoved- og birolle.

Succesraten (når en nominering er blevet til en pris) er for mandlige instruktørers film 25 procent, mens kvindelige instruktørers film må nøjes med ti procent.

Bodil-komitéens modstand mod kvindelige instruktørers film er faktisk så stor, at man roligt kan tale om temmelig risky business for en skuespiller overhovedet at medvirke i en kvindelig instruktørs film – i al fald hvis man drømmer om en Bodil-pris.

Hele 70 procent af Bodil-komitéens medlemmer er mænd. Det lader til den gamle, støvede institution, som blev grundlagt helt tilbage i 1948, har store problemer med at komme ind i det nye årtusinde.

Enten kan den mandsdominerede Bodil-komité ikke lide kvindelige instruktørers film, eller også er kvaliteten ikke god nok. Det sidste modsiges dog af, at kvindelige og mandlige instruktørers film ifølge anmelder-stjerner gennemsnitligt er nogenlunde lige gode.

Se skemaerne nederst i denne blog.

Var for eksempel Michael Noer og Tobias Lindholms R virkelig bedre end Susanne Biers Hævnen?

Nej, egentlig ikke. Paradoksalt nok ikke engang ifølge Bodil-komitéen selv. Medlemmerne af komitéen er nemlig også filmanmeldere, og når man ser det gennemsnitlige antal stjerner i Ekstra Bladet, B.T., Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten og Filmmagasinet Ekko tildelte Hævnen, var filmen faktisk bedre end R, som altså vandt.

Hævnen blev simpelthen udsat for kønsmord!

Selvfølgelig skal vi alle være lige ved startlinjen, men ikke nødvendigvis ved målstregen. Men når nogle af de mest politisk korrekte ligefrem lægger forhindringer for, at kvindelige instruktører skal nå målstregen, er det ikke let.

Den mandsdominerede Bodil-komité lader simpelthen mandlige filminstruktørers film få fortrinsret, når fårene skal skilles fra bukkene. 

Relevante artikler

Debat
21. juli 2016
Instruktør angriber sin fagforening

Instruktør angriber sin fagforening

13. juni 2016
Dogme: Kvinder

Dogme: Kvinder

02. juni 2016
Kvinder, kom ind i kampen!

Kvinder, kom ind i kampen!

Undersøgelse
03. maj 2016
Mænd dominerer dansk film

Ekko-tema:  Mænd dominerer dansk film

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!