Malmros - 9. del: Instruktøren som skuespiller
Niende del af blogserien, som sætter fokus på mine personlige erindringer om filmene fra Nils Malmros’ hånd – en af vor tids væsentligste danske filminstruktører.
At kende sandheden (2002) er i mine øjne den mest helstøbte Malmros-film. På denne film kan jeg virkelig slippe alle superlativerne uhæmmet løs. Fremragende, bevægende, begavet, moden, mirakuløs.
I modsætning til Kortfilmmagasinet Ekkos chefredaktør, Claus Christensen, som dengang anmeldte filmen i Information med følgende svada: "Der er for mange pedantiske erindringer og begivenheder, der stritter, og åbningsscenens hjerneoperation er unødigt detaljeret."
Jeg er fløjtende uenig.
At kende sandheden var den første Malmros-film, jeg ikke viste i min biograf, den havde jeg nemlig to år forinden solgt til Nordisk Film. Jeg må erkende, at have fortrudt den handel i de 98 minutter filmen varer. At kende sandheden ville jeg med stor stolthed gerne have præsenteret for biografens publikum.
Filmen handler om Nils Malmros’ far, Richard Malmros, fra barndommens Esbjerg, hvor familien bliver sat på gaden af kongens foged. Hvor han lærer betydningen af flid og grundlægger et sind, der senere betyder et liv med pligt og afsavn. Og vi følger ham, når han mod alle odds beslutter sig for at blive læge og når sit mål og bliver den første overlæge i den nye neurokirurgiske afdeling i Århus. Hans tilsyneladende succes skygger imidlertid for en historie om en mand præget af en stærk skyldfølelse, der til stadighed står i vejen for hans lykke.
I filmens scener med nærbilleder af operationer, er det instruktørens egne hænder der er på arbejde, idet Malmros - som sit fædrene ophav - er neurokirurg.
I denne film kan man ikke tale om et alter ego. Henholdsvis Søren Østergaard og Østen Borre Simonsen spiller virkelighedens Nils Malmros.
Derudover ses Jens Albinus, William Rosenberg og Lasse Broust Andersen som Richard Malmros i forskellige alderstrin.
På rollelisten møder vi endvidere Lise Stegger, Preben Harris, Peter Schrøder, Elin Reimer, Anni Bjørn og Waage Sandø.
Som en kuriositet skal det da også nævnes, at benævnte Jens Albinus faktisk også har portrætteret Nils Malmros på film. Det skete i Jacob Thuesens De unge år (2007), efter et manuskript af Lars von Trier.
Filmen handler om von Triers oplevelser på Filmskolen i begyndelsen af 80’erne.
De unge år beskriver blandt andet optagelserne af Kundskabens træ, hvor von Trier var praktikant.
I filmen undrer von Trier sig øjensynligt over Malmros’ instruktion efter papegøjemetoden, hvor Malmros igen og igen beder en skuespiller imiterer instruktørens egen gengivelse af manuskriptets tekst.
Nedenstående et billede fra filmen, hvor man ser en dybt undrende von Trier, i skikkelse af Jonatan Spang, følge Malmros, som på billedet står med ryggen til.
Flere af scenerne i At kende sandheden er optaget i Malmros seniors arbejdsværelse i hjemmet. At genskabe dette arbejdsværelse i filmstudiet var noget af en prøvelse for filmens rekvisitør. Da først møblerne var på plads, skulle de mindre detaljer ordnes, blandt andet bøgerne i reolen på arbejdsværelset, som blev indkøbt i metermål. Det vil sige, at der blandt bøgerne var knaldromaner af tvivlsom karakter. Om end bøgernes titler overhovedet ikke kan ses i den endelige film, ryddede Malmros en sen nattetime samtlige bøger i reolen, inden morgendagens optagelser og erstattede dem med bøger af mere lødig kvalitet. De mere lødige bøger var blevet hentet og særligt udvalgt hos venner og bekendte.
Malmros’ perfektionisme fornægter sig aldrig.
Nordisk Film var, efter fusionen mellem Nordisk og Egmont, nu produktionsselskab på Malmros’ film.
Nogle år efter premieren på At kende sandheden rendte jeg ind i Nils Malmros i forbindelse med et filmtræf i Aarhus. Jeg fortalte selvfølgelig instruktøren om min store begejstring for hans seneste film, og hvor meget den havde betydet for mig. Malmros, som jo også kendte min far, var helt med på hvad jeg mente.
Filmen blev belønnet med en enkelt Bodil til Jens Albinus hovedrollepræstation som Richard Malmros samt tre Robert-priser, inklusive "Bedste instruktør"-kategorien.
10. del af denne blogserie: Tilbage til rødderne.
Malmros – 1. del: Den spæde start
Malmros – 2. del: Gennembruddet
Malmros - 3. del: Professionaliseringen
Malmros - 4. del: Den første rigtig store film
Malmros - 5. del: Den opdigtede historie
