11. feb. 2014
Oscar 2014: Den endelig spådom
Når Oscar-showet om få uger bliver afholdt, er det med Ellen DeGeneres som vært. Det er anden gang, hun får den ære. Foto | The Academy of Motion Picture Arts and Sciences

Oscar 2014: Den endelig spådom

Den generelle spænding er størst i to af de kategorier, Danmark er repræsenteret i.
Af Kim Pedersen

For tre uger siden præsenterede jeg den første spådom i forbindelse med årets Oscar-uddeling søndag den 2. marts i The Dolby Theatre, Hollywood, USA.

Meget er sket i mellemtiden, mens lobbyisterne har arbejdet på højtryk.

Spændingen er størst i følgende kategorier:

Bedste film: Steve McQueens 12 Years a Slave er favorit, men man bør ikke undervurdere Alfonso Cuaróns Gravity.

Bedste originale manuskript: I denne kategori kæmper Spike Jonzes Hende og David O. Russells American Hustle indædt om favoritværdigheden.

Bedste fremmedsprogede film: Paolo Sorrentinos Den store skønhed har favoritværdigheden, dog kan Thomas Vinterbergs Jagten og Felix Van Groeningens The Broken Circle Breakdown bestemt ikke afskrives.

Bedste dokumentarfilm: Morgan Nevilles 20 Feet from Stardom er favorit, men det er nok i denne kategori, at de danske vinderchancer er størst med Joshua Oppenheimers The Act of Killing.

I kategorien ”bedste kortfilm – live-action” finder vi Danmarks tredje Oscar-nominering, men Anders Walters Helium må siges at være chanceløs mod stærke titler som Mark Gills The Voonman Problem og Esteban Crespos Aquel no era yo (That Wasn't Me).

Selvfølgelig vil denne blogger krydse fingre for danske Oscars, men sandsynligheden for gevinst er forholdsvis beskeden. Den rationelle betragtning hæmmer beklageligvis den følelsesmæssige.

”Nobody knows anything,” var manuskriptforfatteren William Goldmans berømte udtalelse, da han skulle vurdere mulighederne for at forudsige succes i Hollywood.

I det lys skal jeg nedenstående præsentere min endelige spådom om udfaldet i samtlige 24 kategorier på den store aften.


Bedste film

12 Years a Slave. Prod.: Brad Pitt, Dede Gardner, Jeremy Kleiner, Steve McQueen og Anthony Katagas.


Bedste instruktion

Alfonso Cuarón (Gravity)


Bedste mandlige hovedrolle

Matthew McConaughey (Dallas Buyers Club)


Bedste kvindelige hovedrolle

Cate Blanchett (Blue Jasmine)


Bedste mandlige birolle

Jared Leto (Dallas Buyers Club)


Bedste kvindelige birolle

Lupita Nyong’o (12 Years a Slave)


Bedste manuskript baseret på andet medie

John Ridley (12 Years a Slave)


Bedste originale manuskript

Spike Jonze (Hende)


Bedste fremmedsprogede film

Den store skønhed (Italien, instr.: Paolo Sorrentino)


Bedste animerede film

Frost (Instr.: Chris Buck og Jennifer Lee. Prod.: Peter Del Vecho)


Bedste fotografering

Emmanuel Lubezki (Gravity)


Bedste kostumer

Patricia Norris (Den store Gatsby)


Bedste make-up og hairstyling

 Adruitha Lee og Robin Mathews (Dallas Buyers Club)


Bedste originale musik

Komponist: Steven Price (Gravity)


Bedste originale sang

Let It Go. Musik og tekst af Kristen Anderson-Lopez og Robert Lopez. (Frost)


Bedste dekorationer

Produktionsdesign: Catherine Martin. Dekorationer: Beverly Dunn (Den store Gatsby)


Bedste klip

Alfonso Cuarón og Mark Sanger (Gravity)


Bedste lydklip

Glenn Freemantle (Gravity)


Bedste lydmix

Skip Lievsay, Niv Adrir, Christopher Benstead og Chris Munro (Gravity)


Bedste visuelle effekter

Tim Webber, Chris Lawrence, Dave Shirk og Neil Corbould (Gravity)


Bedste dokumentarfilm

20 Feet from Stardom (Instr.: Morgan Neville. Prod.: Gil Friesen og Caitrin Rogers)


Bedste dokumentar kortfilm

The Lady in Number 6: Music Saved My Life (Instr.: Malcolm Clarke. Prod.: Nicholas Reed)


Bedste animerede kortfilm

Get a Horse! (Instr.: Lauren MacMullan, prod.: Dorothy McKim)


Bedste kortfilm – live action

The Voonman Problem (Instr.: Mark Gill. Prod.: Baldwin Li)

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!