21. feb. 2013
Oscar – Part 10: Hvordan kommer man til Oscar-showet?

Oscar – Part 10: Hvordan kommer man til Oscar-showet?

Af Kim Pedersen

Mange vil gerne overvære selve Oscar-uddelingen i The Dolby Theatre, dér hvor det hele foregår. Det er dog lettere sagt end gjort.

Salen, hvor uddelingen foregår i, har 3.401 pladser. Det er ikke bare tæt på, at være nok til de 5.765 akademimedlemmer, de nominerede, pressen, gæster og filmstjerner.

Men hvad gør man, hvis man ikke er

 - Oscar-nomineret?

- gift med en Oscar-nomineret?

- amerikansk superstjerne?

- medlem af akademiet?

- medlem af pressekorpset og repræsentere et oplag på over en million?

- har fanden til bedstemor?

- Henrik Bo Nielsen?

Man kan ansøge om at blive ’seat-filler’.

Hvert år udvælges 150 ’seat-fillers’ til at sætte sig, når f.eks. Steven Spielberg skal i baren eller aftræde på naturens vegne (showet varer over tre timer). Hvorfor? Fordi det under TV-transmissionen er helt uacceptabelt, hvis der i salen er tomme pladser.

Men blot for at komme under overvejelse som ’seat-filler’, skal du være

- smuk.

- mellem 18 og 29 år.

- renskuret.

- være i besiddelse af en smoking, hvis man er mand, en formidabel kjole, hvis man er kvinde.

Og skulle man endelig slippe gennem nåleøjet, skal man være opmærksom på følgende:

- Man skal acceptere at arbejde uden løn, prestigen er betaling i sig selv.

- Man skal hele tiden stå parat, hvis en celebrity rejser sig. Er man for tur, sætter man sig, klapper og smiler. Når celebrity’en returnerer, rejser man sig og afventer videre instruktioner.

- Det er ikke tilladt for ’seat-fillers’ at tale med sidemanden/-kvinden, endsige få øjenkontakt med ham/hende. At forsøge på at snige sig til en autograf, er den sikre vej ud af lokalet og til for evigt at være blacklisted i Hollywood.

Sædvanligvis rekrutteres ’seat-fillers’ blandt ABC-ansatte, akademimedlemmer og statister.

For at blive ’seat-filler’ skal man ansøge om dette på akademiets hjemmeside: www.oscars.org.

Så rent faktisk er der større sandsynlighed for at blive ramt af lynet, mens man sidder nøgen på en hest og synger I Can’t Get No Satisfaction og samtidig spiller banjo med tæerne, end at få billetter til dette show.

Hvis man kan nøjes med at sidde på de tribuner, som opsættes omkring the Dolby Theatre, hvor Oscar-uddelingen foregår, og synes det er sjovt at sidde og se stjernerne ankomme på den røde løber, kan man ansøge om en af de 700 billetter akademiet kaster i grams – ligeledes på akademiets hjemmeside.

20.000 fans slås hvert år om disse 700 billetter.

Så det må blive Imperial Bio i København, hvor uddelingen bl.a. transmitteres, som må udgøre det for the Dolby Theatre i Hollywood den 24. februar ved midnatstid, dansk tid.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!