28. feb. 2018
Oscar-spådom 2018
Natten til mandag den 5. marts dansk tid styrer Jimmy Kimmel atter slagets gang til Oscar-fest nummer 90. Foto | The Academy of Motion Picture Arts and Sciences

Oscar-spådom 2018

Stor spænding i flere kategorier i år – ikke mindst i de kategorier, danskere er med i.
Af Kim Pedersen

Natten mellem søndag og mandag, den 4. – 5. marts, dansk tid, er der atter Oscar-fest i Hollywood. Sidste års populære værtsvalg, Jimmy Kimmel, styrer atter slagets gang i denne udgave nummer 90.

Snart skal vi se alle Hollywood-stjernerne løbe spidsrod på den røde løber, som fører til The Dolby Theatre i Hollywoods hjerte. Selv om Danmark ikke opnåede en nominering i bedste fremmedsprogede film-kategorien, vil en række danskere dog være at finde på den røde løber.

Dansker-delegationen omfatter blandt andre Claes Bang, som medvirkede i Ruben Östlunds Oscar-nominerede svensk-danske The Square, Dan Lausten, som Oscar-nomineret fotograf af Guillermo del Toros The Shape of Water samt Steen Johannessen og Søren Steen Jespersen som henholdsvis medinstruktør og producer af den Oscar-nominerede dansk-syriske dokumentarfilm De sidste mænd i Aleppo.

En række priser i de tungest kategorier ligger lige til højrebenet i år. Det lader til at være sikkert og vist, at Guillermo del Toro vil hjemtage statuetten for The Shape of Water i bedste instruktion-kategorien, ligesom skuespiller-kategorierne med Gary Oldman for The Darkest Hour og Frances McDormand og Sam Rockwell for Three Billboards Outside Ebbing, Missouri og Allison Janney for I, Tonya synes at være rimelig sikre bud på vindere.

Sikkert synes det også at være, at Coco vinder i kategorien bedste animationsfilm, og Call Me By Your Name vinder i bedste manuskript baseret på et andet medie, ligesom Dunkirk vil triumfere i en række tekniske kategorier.

I bedste film-kategorien er spændingen stor, omend The Shape of Water synes at sidde sikkert i sadlen. Jordan Peeles Get Out kan blive årsagen til, at salen hensættes i overraskelse i uddelingens sidste minutter. Den sorte hest er dog Three Billboards Outside Ebbing, Missiouri, til trods for filmen end ikke er nomineret i bedste instruktion-kategorien.

Men jeg ser historien om den stærke kvinde som Hollywoods ultimative mulighed for at hylde #metoo, en mulighed det ville være dumt for de røde ører i Hollywood at forpasse.

Næh, dér hvor spændingen for alvor er størst – set med danske øjne – er selvfølgelig i alle de kategorier, danskere er involveret. Vil det blive Dan Lausten for The Shape of Water eller Roger A. Deakins for Blade Runner 2049, som hjemtager prisen i bedste fotograf-kategorien?

Vil det blive Ruben Östlund for The Square eller Sebastián Lelio for En fantastisk kvinde, som triumferer i bedste fremmedsprogede film-kategorien?

Vil det blive Agnès Varda, JR og Rosalie Varda for Faces Places eller Feras Fayyad, Kareem Abeed og Søren Steen Jespersen for De sidste mænd i Aleppo i bedste dokumentar-kategorien?

En vis spænding er der også i Bedste sang-kategorien. Vil det blive ”classic”, så Pixar-filmen Coco vinder prisen for sangen ”Remember Me”, eller bliver det ”This is Me” fra The Greatest Showman?

Det lader også til, at feltet er helt åbent i bedste originale manuskript-kategorien. Her kæmper Get Out, The Shape of Water og Three Billboards Outside Ebbing, Missouri indædt om æren.

De tre bedste kortfilm-kategorier er som sædvanlig et stort åbent felt, selv om animationsfilmen Dear Basketball synes rimelig sikker.

Men her er min spådom på vindere i Oscar-uddeling nummer 90:

Bedste film:

Three Billboards Outside Ebbing, Missouri


Bedste instruktion:

Guillermo del Toro for The Shape of Water

 

Bedste kvindelige hovedrolle:

Frances McDormand for Three Billboards Outside Ebbing, Missouri


Bedste mandlige hovedrolle:

Gary Oldman for Darkest Hour


Bedste kvindelige birolle:

Allison Janney for I, Tonya


Bedste mandlige birolle:

Sam Rockwell for Three Billboards Outside Ebbing, Missouri


Bedste manuskript baseret på andet medie:

James Ivory for Call Me by Your Name


Bedste originale manuskript:

Jordan Peele for Get Out


Bedste animationsfilm:

Lee Unkrich og Darla K. Anderson for Coco

 

Bedste fotografering:

Roger A. Deakins for Blade Runner 2049


Bedste fremmedsprogede film:

Sebastián Lelio for En fantastisk kvinde (Chile)

 

Bedste klip:

Lee Smith for Dunkirk


Bedste lydklip:

Alex Gibson og Richard King for Dunkirk

 

Bedste lysmiks:

Mark Weingarten, Gregg Landaker og Gary A. Rizzo for Dunkirk


Bedste production design:

Paul D. Austerberry, Jeffrey A. Melvin og Shane Vieau for The Shape of Water

 

Bedste musik:

Alexandre Desplat for The Shape of Water


Bedste sang:

“Remember Me” fra Coco – musik og tekst af Kristen Anderson-Lopez og Robert Lopez

 

Makeup og hår:

Kazuhiro Tsuji, David Malinowski og Lucy Sibbick for Darkest Hour

 

Bedste kostumer:

Mark Bridges for Den skjulte tråd


Bedste visuelle effekter:

Joe Letteri, Dan Lemmon, Daniel Barrett og Joel Whist for Abernes planet: Opgøret

 

Bedste dokumentarfilm:

Agnès Varda, JR og Rosalie Varda for Faces Places

 

Bedste kortfilm - dokumentar:

 

Frank Stiefel for Heaven is a Traffic Jam on the 405


Bedste kortfilm - live action:

Reed Van Dyk for DeKalb Elementary


Bedste kortfilm - animation:

Glen Keane og Kobe Bryant for Dear Basketball

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!