15. feb. 2018
Skru op for ambitionerne, dansk film!
Har modløsheden fået krammet på dansk film? Carsten Bjørnlund er mut og trist i Max Kestners QEDA. Foto | Christian Geisnæs

Skru op for ambitionerne, dansk film!

Ambitionsniveauet er alt for lavt til, at dansk film kan genvinde sin storhed.
Af Kim Pedersen

Tallene for de europæiske landes hjemmemarkedsandel i biograferne er netop blevet offentliggjort. Det er trist læsning, set med danske øjne.

Mens lande som Finland, England, Frankrig, Tyskland og Polen har vind i sejlene, er Danmark sakket bagud de seneste par år.

I hele dette århundrede har vi kunnet bryste os af at have en tredjeplads på listen over nationale films markedsandele i europæiske lande. Men den er nu reduceret til en niendeplads i både 2016 og 2017.

Men hvad betyder dansk films hjemmemarkedsandel, vil nogle sikkert spørge. Kan det ikke være ligegyldigt, hvor Danmark er placeret på listen?

Svaret er et utvetydigt nej!

Den nationale markedsandel er en indikator på den folkelige opbakning, som er afgørende for, at vi kan have en dansk filmindustri. En høj national markedsandel er et tegn på, at der bliver gjort noget for, at vi kan bevare vores identitet som danskere, og samtidig er det et tegn på befolkningens påskønnelse.

Intet ville være lettere end blot at spare alle de statslige støttekroner væk og overlade underholdning i biograferne til amerikansk film. Men som danskere ville vi blive ikke så lidt fattigere.

Den nuværende filmaftales fejlslagne kurs burde være åbenlys for enhver, når man iagttager Danmarks deroute i nedenstående skema. I stedet for at satse på det, som publikum efterspørger, nemlig store fuldfede filmbøffer, har dansk film som oftest stillet krummer foran publikum de sidste to år.

Udenlandsk film – og specielt amerikansk – har ikke været sene til at udnytte dansk films svaghed. Tilskuerantallet til udenlandske film har sat rekord de sidste to år i danske biografer!

Det faktum kvæler endegyldigt Det Danske Filminstituts undskyldning om, at årsagen til nedgangen for danske film skyldes ”ændrede forbrugervaner”. Biografgængerne har ikke forladt biografen til fordel for streaming, de har bare ikke orket at se danske film.

Og nedgangen for danske film har betydet, at der ikke længere er en økonomisk bæredygtighed i vort hjemlige filmbryg.

Når Filminstituttet ikke engang kan identificere årsagerne til dansk films tilbagegang, hvordan pokker skal man så kunne fremkomme med forslag til de rigtige løsninger?

Man må håbe, at Det Danske Filminstitut skyndsomt får stillet sigtet skarpt og fokuseret på de virkelige årsager. Det skylder man faktisk den danske befolkning.

I Filminstituttets plan for en ny filmaftale for årene 2019-2022 angives, at der en ambition om, at dansk film skal have en hjemmemarkedsandel på 25 procent. Men hvis Danmark skal gøre sig forhåbninger om at genvinde sin storhed, skal den danske markedsandel op på mindst 30 procent.

Skru op for ambitionerne, dansk film!

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!