Stop det nonsens, Berlingske!
Berlingske har gennem den seneste uge kørt en artikel-serie, som har pustet til kønsdebatten i dansk film. Der er blot et enkelt problem: historierne har været baseret på et falsk præmis, og rækken af misforståelser artiklerne har præsenteret, har været lamslående.
Hovedet på sømmet bliver sat i gårdagens Berlingske, hvor kulturredaktør Lars Rix offentliggjorde sin mening om kønsfordelingen i dansk film, i en kommentar med overskriften ”Flere kvinder uden kvoter”.
Om end overskriften er ganske sympatisk, er indholdet baseret på et aldeles falsk præmis og fortsætter ufortrødent Berlingskes præsentation af misforståelser. Samtidig må det begrædes at Lars Rix ikke er klar over hvad ligestilling dækker.
Berlingske pustede første gang til kønsdebatten, da man tidligere på ugen kunne offentliggøre at kun tre danske film, instrueret af kvinder er planlagt til premiere i 2017. Det er dog en misforståelse, mindst seks danske film af kvindelige instruktører er på vej til premiere i 2017.
Det er en fordobling af antallet af film instrueret af kvinder i forhold til 2016. En fordobling! Men i stedet for at hylde det faktum, ser Berlingske øjensynligt en ”bedre historie” i at skabe et aldeles falsk præmis for deres udfald.
Filmene, som i 2017 er på vej af kvindelige instruktører, omfatter Birgitte Stærmoses Darling, Charlotte Sielings Mesteren, Karla von Bengtsons Next Door Spy, Shahrbanoo Sadats Wolf and Sheep, Annika Bergs Forever 13 og Anne-Grethe Bjarup Riis’ Bitterfissen.
Derudover mener Rix det er tankevækkende, der endnu ikke er sket noget på området, efter Det Danske Filminstitut i sommer udgav en rapport om kønsfordelingen i dansk film, og en række konkrete tiltag fra organisationen Danske Filminstruktører ligeledes blev offentliggjort i sommer.
Helt overser Rix det faktum, at det tager lang tid at skabe en film. Fra idéen til en film bliver undfanget, til filmen får biografpremiere, går der mindst tre år. Det er derfor temmelig urealistisk at forvente forandringer i løbet af et halvt år. Men stadig kan vi da glæde os over der vil ske en fordobling af film instrueret af kvinder i 2017, i forhold til 2016.
Desværre anskueliggør Rix også en afgrundsdyb uvidenhed om kvindelige actionhelte, som han mener vi skal helt tilbage til Lara Croft-filmene for at finde. Hvad med Katniss Everdeen i The Hunger Games-filmene, Hit-girl i Kick-Ass, Beatrix Kiddo i Kill Bill-filmene, Imperator Furiosa i Mad Max: Fury Road, Rey i Star Wars: The Force Awakens, eller Jyn Erso i den aktuelle Rogue One – A Star Wars Story. Alle som en, kvindelige actionhelte i store Hollywood-produktioner og samtlige film er blevet produceret efter Lara Croft skød med skarpt.
Den gode kulturredaktør følger vist heller ikke særlig godt med i, hvad der foregår på biografernes store lærred.
Rix ved heller ikke hvad ligestilling vil sige, for dansk film har så sandelig ligestilling. 19 procent af ansøgerne til produktionsstøtte er kvinder og de får 18 procent af støttemidlerne. En mere lige kønsfordeling på instruktør-ormådet vil automatisk ske i det øjeblik flere kvinder søger produktionsstøtte i Det Danske Filminstitut. Intet - absolut intet - forhindrer det.
Og sidst, men ikke mindst: Ja, der er en skæv kønsfordeling på mange områder i dansk film, blandt andet beslutningstagere i Det Danske Filminstitut (71 procent kvinder), filmcastere (85 procent kvinder), scripter (100 procent kvinder) og sminke og kostumer (100 procent kvinder). Men disse skævheder fokuseres der ikke på. Det hele drejer sig om filminstruktører og hvor kvinder er i mindretal. Alle andre skævheder i branchen, hvor mænd er i undertal, ignorerer man. Men man kan ikke sige A uden også at sige B. Alle skævheder skal der kigges på.
