Ytringsfriheden har trange kår i filmbranchen

Med mit seneste blogindlæg skal jeg da ellers lige love for, at der kom gang i debatten på Ekkos Facebook-side.

Den eneste ting, der dog ikke rationelt blev diskuteret, var beklageligvis indholdet af min blog. De få tilløb druknede i fordrejninger og fortolkninger, som er uden afsæt i noget, jeg nogensinde har skrevet.

Hvis man vil opleve en bare nogenlunde rationel debat om min blog, må man ty til René Fredenborgs ytringsfrihedselskende Facebook-side.

Blandt læserne på Ekkos Facebook var der større lyst til et frontalt angreb på Ekko i almindelighed og denne blogger i særdeleshed.

Eder og forbandelse føg gennem luften, og man mente, at Ekko skulle tage ansvar for, hvad der blev skrevet i de blogs, som ligger på Ekkos hjemmeside. Igen og igen blev der skreget: Tag ansvar!

Med andre ord: Ekko skulle omgående fyre mig som blogger på grundlag af det skrevne ord! Det kan ikke tolkes anderledes.

Faktisk var vreden så enorm, at jeg bliver i tvivl om, hvordan det ville kunne være undgået, hvis jeg havde taget Harvey Weinstein i forsvar. Men jeg tog ikke Weinstein i forsvar. Tværtimod. Jeg skrev, at ingen straf var for hård for hans utilgivelige fremfærd.

Jeg har heller ikke skrevet noget, der overtræder gældende dansk lovgivning, hvorfor et ønske om at få mig fjernet på grundlag af mine ytringer, eller at Ekko skulle blande sig i indholdet af mine blogskriverier, ikke kan betragtes som andet end en begrænsning af min ytringsfrihed.

På Facebook mente man, at Ekko da måtte have en aktie i mine blogs, når man nu lagde platform til, og at Ekko dermed skulle kolporterede mine holdninger. Men mine blogskriverier er helt og aldeles uafhængige af Ekko. Jeg har endda min egen indgang til Ekkos hjemmeside. På min blog står det sågar angivet: ”Bloggen er personlig og uafhængig. De meninger og opfattelser, der kommer til udtryk i bloggen, er bloggeren eneansvarlig for.”

Forståelse af, hvad ytringsfriheden er for en størrelse, og hvad en blog egentligt er, og er meget lille blandt flere af Ekkos læsere.

Blandt de mange horrible påstande har været, at Ekko tjente penge på min blogvirksomhed og at jeg modtog honorar for at skrive dem. Ingen tvivl om, at Ekko har en smule indtægter på deres hjemmeside, men som folk efterhånden burde vide, er de indtægter langt fra nok til at kompensere for udgifterne i den nye digitale verden. Og bloggerne får i øvrigt slet ikke noget honorar.

Det blev endda påstået, at det var et forsøg på at tage opmærksomheden væk fra Weinstein. Men Ekko har udelukkende skrevet artikler som er stærkt kritiske over for Weinstein, og min blog var én lang, ubønhørlig fordømmelse af Weinstein.

Men er det sådan, at Ekkos læsere har selektiv læseevne og kun læser det, man er uenige i! Rigtigt meget tyder på det.

Jeg har skrevet henved 300 blogs, og hele min blogvirksomhed blev øjensynligt bedømt ud fra én blog. Ja, og i mangel af bedre blev jeg sågar også klandret for at være flittig.

De samme mennesker, som med den ene hånd hyler op om større mangfoldighed, vil med den anden hånd have fjernet de mennesker, man er uenige med. Det er et paradoks. Det er ligeledes et paradoks, at folk med snablen dybt begravet i statskassen mener, at statsmidler skal være garanten for begrænsning af ytringsfriheden.

Blandt Ekkos læsere er der folk, som mener, at hvis der står en taler på det sted i en park, hvor der kommer flest mennesker, og vedkommende siger noget, man er uenig i, er det ok at tvangsflytte ham ned bag parkens toilet. Til et afsides sted, hvor folk har andet i tankerne end at høre folk tale.

Jeg græmmes.