Trailers
23. aug. 2023

Ægte dansk western med Mads Mikkelsen

Traileren til Nikolaj Arcels historiske drama Bastarden byder på en episk voldskonflikt og en filosofisk konflikt mellem civilisation og vild natur.

Af Frederik Hoff

Opdyrkelsen af den jyske hede i 1700-tallet lyder ikke umiddelbart særligt dramatisk. Men kender man sin historie, ved man, at det er lige præcis, hvad det er.

Nikolaj Arcels Bastarden følger den danske militærløjtnant, Ludvig von Kahlen, der som en af de første forsøgte sig med opdyrkelse og på kongens ordre byggede en koloni i nærheden af Viborg.

I den nye trailer til filmen – som er udtaget til festivalen i Venedig – ses Kahlen i Mads Mikkelsens skikkelse som en mand med en vild ambition om at tæmme det utæmmelige.

Missionen bliver kun sværere af, at den selvudnævnte adelsmand og enehersker på egnen Frederich Schinkel (Simon Bennebjerg) stiller sig i vejen for projektet. Det udvikler sig til en blodig voldskonflikt, men også en filosofisk konflikt mellem civilisation og vild natur.

”Gud er kaos,” siger Schinkel selvsikkert.

”Nej, krig er kaos. Vinderen er den, som kan finde ud af at kontrollere kaos,” svarer Kahlen dystert.

I traileren møder vi også Amanda Collin i rollen som Ann Barbara, Schinkels husholderske, der bliver Kahlens elskerinde og allierede. Filmen er baseret på Ida Jessens bestsellerroman Kaptajnen og Ann Barbara.

Nikolaj Arcel og Mads Mikkelsen har tidligere arbejdet sammen i et andet periodedrama, En kongelig affære, hvor Mikkelsens karakter Struensee måtte af med hovedet.

Dysten på ord og krudt intensiverer i traileren til Bastarden, hvor mange må lade livet. Det virker som intet mindre end en ægte dansk western.

Bastarden er produceret af Zentropa og får premiere i danske biografer den 5. oktober.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!