Trailers
04. mar. 2022

All the Old Knives

Janus Metz’ første Hollywood-film er en realistisk spion-thriller med superstjerner i hovedrollerne.

Af Aske Nielsen

James Bond har smarte jakkesæt og hurtige Aston Martins. Ethan Hunt klatrer rundt på verdens højeste bygning. Jason Bourne nedkæmper et korrupt CIA indefra.

Men i Janus Metz’ All the Old Knives er spionerne øjensynligt mere mennesker end superhelte.

Danskeren bragede igennem med krigsdokumentaren Armadillo og har siden instrueret afsnit af blandt andet storserien True Detective. I 2017 stod han bag det internationale tennisdrama Borg, men nu har han lavet sin første amerikanske film i Hollywood.

Thrilleren følger CIA-agenterne Henry og Celias afdækning af en flykapring seks år tidligere i Wien. Nye oplysninger peger på, at flykaprerne har fået hjælp af personer i CIA.

Opklaringen kompliceres dog af, at Henry og Celia genoptager deres forhold. Kunne muldvarpen ikke lige så godt være en af dem?

Traileren lægger med spørgsmålet op til en film, som i bedste spionstil er fyldt med hemmeligheder og dobbeltspil i traditionen fra John le Carré.

Vilde stunts og special effects er byttet ud med et uforudsigeligt skakspil mellem personerne.

Chris Pine spiller Henry, mens rollen som Celia indtages af den kække Westworld-skuespiller Thandiwe Newton. De har god kemi i traileren, hvor parret både optræder i romantiske middagsscener og konfronterende opgør.

Charlotte Bruus Christensen står bag kameraet, og derfor byder traileren ikke overraskende på taktile, håndholdte billeder. Den danske fotograf har etableret sig i Hollywood med titler som Aaron Sorkins Molly’s Game og gyserfænomenet A Quiet Place.

All the Old Knives får premiere på Amazons streamingtjeneste Prime Video den 8. april.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!