Trailers
07. dec. 2018

Avengers: Endgame

En decimeret gruppe superhelte kæmper for at komme videre i den første trailer for afslutningen på den enorme franchise.

”Hav det ikke skidt med det. Slutningen er en del af rejsen.”

Sådan siger Tony Stark, også kendt som superhelten Iron Man, i den første trailer for sidste kapitel i Marvels voldsomt populære Avengers-filmserie: Avengers: Endgame.

Her forsøger en decimeret gruppe superhelte at komme til hægterne efter de chokerende hændelser i Avengers: Infinity War, hvor Thanos gik løs på hele universet.

”Vi har alle mistet. Vi har mistet venner, familie – en del af os selv,” fortsætter Captain America med det borgerlige navn Steve Rogers. Sammen med Black Widow lægger han planer for, hvordan de resterende superhelte skal komme videre.

Men sidst i traileren dukker en overraskende person op og ringer på døren. Det vil nok få Marvel-fans til at længes mod foråret, hvor filmen får premiere.

Marvels superheltefilm er blevet populære takket være en solid blanding af hæsblæsende action og skarp humor i samspillet mellem de mange overnaturlige skabninger. Der er dog naturligt nok ikke megen humor i traileren, for hvordan holder man humøret højt, når omstændighederne er så grumme?

Men mon ikke, der er flere overraskelser i ærmet, når en af de største franchises nogensinde skal finde sin afslutning.

Avengers: Endgame får premiere i danske biografer den 25. april 2019.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!