Trailers
07. juni 2021

Bergman Island

Internationale stjerner medvirker i fransk ægteskabsdrama om filmskabere, der rejser til Ingmar Bergmans hjemø for at finde kunstens kerne.

Af Nicki Bruun

Ingmar Bergman skabte fra sit hjem på øen Fårö nogle af filmhistoriens store mesterværker som Persona og Scener fra et ægteskab.

Nu har øen lagt rammer til en film, der meget direkte tager livtag med arven fra den svenske mesterinstruktør.

”Hvorfor er Sverige altid synonym med Bergman? Fuck Bergman!” siger en af personerne i traileren til Bergman Island.

Det er et fransk drama om et kreativt filmskaber-ægtepar, der rejser til den lille ø ud for Stockholm for at skrive på hver deres film.

Her begynder grænsen mellem virkelighed og fantasi at blive udvisket for dem.

Filmen er udtaget til hovedkonkurrencen i Cannes som blot en af fire film af kvindelige instruktører. Bag filmen står Mia Hansen-Løve, der har fået sit danskklingende navn fra sin danske farfar.

Hun har instrueret mindre film som Dagen i morgen og Eden, men nu er hun klar til et større gennembrud i kunstfilmens verden. Bergman Island har de kendte skuespillere Tim Roth og Mia Wasikowska i to af hovedrollerne, mens også Vicky Krieps fra Paul Thomas Andersons Den skjulte tråd og norske Anders Danielsen Lie medvirker.

Nordmanden er også repræsenteret i den franske festivals hovedkonkurrence med landsmanden Joachim Triers Verdens værste menneske.

Bergman Island får verdenspremiere på Cannes-festivalen, der foregår 6–17. juli. Det vides ikke, hvornår filmen kommer til Danmark.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!