Trailers
26. maj 2020

Blokhavn

Satiregruppen Gigis indtager danske biografer med en grovkornet animationsfilm, der udforsker humoren gennem øjnene på danskere med anden etnisk baggrund.

Af Nicki Bruun

Kunstnerkollektivet Gigis har de seneste år skabt sig et navn som YouTube-fænomen takket være en række, maskerede satirevideoer.

Men nu er gruppen klar til at indtage landets biografer med animationsfilmen Blokhavn, der har fået sin første trailer. Her kan man se optegningen til en dramatisk historie med samme grove og grovkornede animationsstil, som Gigis er blevet kendt for.

I traileren, der leder tankerne hen på South Park, udforskes humoristisk miljøet omkring danskere med anden etnisk baggrund.

Bag gruppen står de fem venner Troels Unneland, Sorena Sanjari, Malthe Emil Kibsgaard, Daniel Sanjari og Adrian Hosseinpour.

De har sammen skrevet, instrueret og animeret Blokhavn, der handler om Ali og hans fem bedste venner, som bor i ghettoområdet Blokhavn og går i 8. klasse på en skole, der er udråbt til den værste i Danmark.

Da det bliver meldt ud, at skolen derfor skal lukke, går det op for Ali, at han kan miste sine venner, yndlingslæreren Gertrud og Yasmina fra parallelklassen, som han er lun på.

Filmen er produceret af selskabet Hyæne Film, der spillefilmdebuterede med Ulaa Salims Danmarks sønner, og den er støttet af Det Danske Filminstituts talentordning New Danish Screen.

Blokhavn får premiere i danske biografer den 25. juni.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!