Trailers
18. maj 2020

Da 5 Bloods

Spike Lee følger op på succesen BlacKkKlansman med et drama om Vietnam-veteraner på eventyr, der får premiere på Netflix i juni.

Af Nicki Bruun

Spike Lee skulle lige nu have været i Cannes, hvor han som juryformand på verdens førende festival ville have haft mulighed for at udpege vinderen i det, der bliver kaldt filmkunstens svar på VM.

Samtidig skulle han have haft verdenspremiere på sin nye film, der følger op på succesen BlacKkKlansman, som vandt en pris i Cannes i 2018 og efterfølgende nappede en Oscar.

Begge dele blev stoppet af coronakrisen, men det forhindrer ikke Spike Lee i at vise Da 5 Bloods, der er lavet for streamingtjenesten Netflix.

Nu er den første trailer til filmen kommet. Den viser, at instruktøren fortsætter den energiske og genreblandende tone, som han er kendt for i film som Do the Right Thing og Malcolm X.

Da 5 Bloods er nemlig en krigsfilm om en flok Vietnam-veteraner, der rejser tilbage for at finde en begravet skat og deres forsvundne gruppeleder.

Traileren skaber en verden af psykedeliske farver, vild musik og en reference til Francis Ford Coppolas mesterværk Dommedag nu. Der klippes mellem arkivoptagelser af Richard Nixon, kampscener og handlingen i nutiden, hvor de fire venner udforsker det sydøstasiatiske land på ny.

Mændene spilles af Delroy Lindo, Clarke Peters, Norm Lewis og Isiah Whitlock, Jr.

Da 5 Bloods får premiere på Netflix den 12. juni.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!