Trailers
13. sep. 2022

Den store stilhed

Dansk debutspillefilm af talentfulde kvinder favner både det underholdende og reflekterende med et inciterende indblik i et nonnemiljø, som de færreste kender til.

Af Nicki Bruun

”Jeg lover, at det her bliver min sidste synd!”

Den unge kvinde Alma bor i et moderne katolsk kloster og skal til at aflægge sine evige løfter som nonne. Men hun bliver presset ud i et skæbnesvangert valg på kanten af sin tro, da hendes bror Erik dukker op for at få del i arven efter deres afdøde far.

Traileren til Den store stilhed giver et inciterende indblik i et miljø, som de færreste nok kender særligt meget til. Med flotte billeder og sitrende suspense med en hemmelighed om søskendeparrets lillebror Isak ligner det en film, som favner både det underholdende og reflekterende.

Hovedrollen spilles af det norske stjerneskud Kristine Kujath Thorp, som vi i Cannes interviewede om sin internationale succes med Syk pike, mens også Elliott Crosset Hove og Karen-Lise Mynster er på rollelisten.

Det er en flok talentfulde filmskabere kendt for kortfilm på Ekko Shortlist, der spillefilmdebuterer med Den store stilhed.

Instruktør Katrine Brocks’ afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, Under bølgerne, over skyerne, var nomineret i adskillige kategorier og vandt prisen for bedste klipning ved Ekko Shortlist Awards 2020.

Hun har skrevet Den store stilhed sammen med Marianne Lentz. Manuskriptforfatteren står bag den store vinder ved Ekko Shortlist Awards 2020, Zinnini Elkingtons En flirt, mens Brocks og Lentz har arbejdet sammen om den slående kortfilm Uden at blinke.

Nu er de altså klar med deres spillefilmdebut, som på lørdag får verdenspremiere på den anerkendte filmfestival i San Sebastían.

Den store stilhed kan ses i danske biografer fra den 12. januar.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!