Trailers
24. mar. 2017

Fargo – sæson 3

Tredje sæson af en af tidens bedste serier tegner til at blive endnu en morsom sag om kolde mord i det kolde nord.

I april kommer der, hvad amerikanerne med lån fra vores svenske broderfolk kalder et ”smorgasbord”af spændende serier på de danske streamingtjenester.

En af dem er tv-serien Fargo, hvor der ligesom i filmen, som den tager sit navn fra, også er masser af skandinavisk inspiration. Karaktererne i de forrige sæsoner af serien har haft nordisk klingende navne som Lester Nygaard og Peggy Blumquist.

Men i tredje sæson er hovedpersonerne to mænd med de mere amerikanske navne: Emmit og Ray Stussy – som begge spilles af Ewan McGregor.

I den nye trailer spiller han over for sig selv med den samme akavede humor, der er blevet karakteristisk for Noah Hawleys serie-adaption af Coen-brødrenes klassiker. De to brødre er henholdsvis en succesrig ejendomsmægler og en tyndhåret betjent, og sidstnævnte er jaloux på sin bror.

På rollelisten er også Carrie Coon – der snart også er aktuel i The Leftovers – som en politibetjent med det fantastiske navn Gloria Burgle (læs: engelsk for at begå indbrud).

Antologiserien har holdt en længere pause, men anden sæson blev hos Ekko kåret til årets serie i 2015, og derfor ser vi ikke så lidt frem til den næste.

Tredje sæson af Fargo foregår endnu engang i de kolde, amerikanske nordstater, denne gang i år 2010, og efter traileren at bedømme bliver det igen blodigt sjov.

Fargo har premiere på HBO Nordic den 20. april.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Trailers
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
Trailers
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!