Trailers
18. aug. 2023

Fra stjerneforsker til YouTube-munk

Instruktørparret Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsen fortæller den mystiske historie om Jan Hansen, der forlod familien til fordel for Sri Lankas skove.

Af Frederik Hoff

Hvad får en anerkendt hiv-forsker og familiefar til at brænde alle broer og tage til Sri Lanka for at blive skovmunk?

Det spørgsmål drog dokumentaristparret Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsen ud for at besvare for flere år siden. De interviewede den nyudklækkede munk Jan Hansens chokerede familie og tog til Sri Lanka for at filme livet i skoven.

Men projektet gik i vasken, da der opstod uoverensstemmelser mellem munken og filmholdet. Først mange år efter blev optagelserne genoptaget, da Hansens søn pludselig kontaktede de to instruktører.

Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsen har vundet Roos-prisen for deres bidrag til dansk dokumentar. De står blandt andet bag det nærgående alderdomsportræt Til døden os skiller og den anmelderroste Testamentet om en arbejdsløs fyr, der pludselig står til at få en stor arv.

I traileren til den nye Munken står det klart, at der ikke er tale om en almindelig dokumentar om sjælefred i skovens dybe stille ro.

”Der er ikke noget, der er værd at beholde,” siger munken, inden han kort efter stolt fortæller, at han har 100.000 abonnenter på YouTube. Helt løsrevet fra jordisk besiddelse er han altså ikke.

Da Hansens søn tager kontakt til filmholdet, sender det historien i en mystisk retning.

I traileren ser vi underlige glimt af en uidentificerbar person med et faretruende, skarpt redskab i hånden, mens en stemme siger: ”Der har været nogle oppe omkring hans hus.”

Kort efter sættes der ild til, hvad der ligner Hansens røde munkekåbe. Hvad alt det skal betyde, må man se filmen for at finde ud af.

Munken har premiere 21. september.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!