Trailers
10. aug. 2017

Gud taler ud

Søren Malling er lige dele jysk familiefar og spirituelt overhoved i Henrik Ruben Genz’ filmatisering af bestseller-roman.

”Da Gud var ung, drømte han om at blive forfatter. Men Gud blev ikke forfatter. Han blev psykolog, gift og fik tre børn.”

Sådan starter traileren til Henrik Ruben Genz’ filmatisering af Jens Blendstrups bestseller-roman Gud taler ud. I filmen er Gud dog ikke en storskægget mand i det høje, men derimod en familiefar med det borgerlige navn Uffe.

Han er til gengæld den selvbestaltede Gud i 80’ernes parcelhus i Århus-forstaden Risskov, hvor han regerer med hård hånd. Søren Malling spiller titelrollen, der beslutter sig for at føre sin forfatterdrøm ud i livet og vender op og ned på det hele i det lille hjem.

De tre sønner – Jens, Thomas og Mikkel – lægger nemlig an til et ungdomsoprør, mens deres svenske mor Gerd Lillian (sangeren Lisa Nilsson) kæmper for at holde sammen på familien.

Jens Blendstrups bog er en skæv og sjov selvbiografi om opvæksten i det jyske. Henrik Ruben Genz har tidligere med succes filmatiseret en bog om jysk forstadsliv, Erling Jepsens Frygtelig lykkelig, der i instruktørens hænder blev noget så sjældent som en dansk noir-western.

Denne gang er der ud fra traileren at bedømme knap så meget genreleg, men til gengæld fanger filmen øjensynligt sin periode med brunlige nuancer på billedsiden og glad dansepop som det musikalske bagtæppe.

Gud taler ud får biografpremiere den 28. september.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!