Trailers
05. okt. 2015

Iqbal & den hemmelige opskrift

Eksplosioner og sjove skurke dominerer traileren til Iqbal & den hemmelige opskrift, som er baseret på første bog i Manu Sareens serie om den fantasifulde Iqbal.

Den trettenårige Iqbal kommer sammen med veninden Sille og hans lillebror Tariq til at springe deres skole i luften.

Superskurkene Æselmand og Svinet, der spilles af Rasmus Bjerg og Andreas Bo, har hørt rygter om eksplosionen og vil have fat i børnenes sprængfarlige opskrift, så de kan springe Tivoli i luften!

Derfor kidnapper de Tariqs mindste bror Dindua, så de kan lokke opskriften ud af Tariq. Problemet er dog, at han ikke kan huske den.

Sådan yder det dramatiske plot i Iqbal & den hemmelige opskrift, der er baseret på politikeren Manu Sareens forfatterdebut, Iqbal & den sorte Pjerrot. Bogserien har med syv bøger om Iqbal solgt over 70.000 eksemplarer og hører til de mest udlånte biblioteksbøger.

Filmen er en dobbelt debut for de to hovedkræfter. Tilde Harkamp, der har lavet tv-serier som Lærkevej og Tvillingerne og Julemanden, debuterer som spillefilminstruktør, mens Renée Toft Simonsen, som har fået flere bøger filmatiseret, debuterer som manuskriptforfatter.

I traileren får vi et glimt af Martin Brygmann som Iqbals lærer, og Zlatko Buric dukker også op. Med de to på rollelisten kunne meget tyde på en sjov børnefilm, der lidt alternativt finder sted på Nørrebro i København.

De to forbrydere, Æselmand og Svinet, minder til forveksling om to af de sjoveste skurke i den danske børnefilmhistorie: Boris (Peter Schrøder) og Ivan (Jarl Friis-Mikkelsen) fra Krummerne (1991).

Iqbal & den hemmelige opskrift har premiere 17. december.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Trailers
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
Trailers
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!