Trailers
04. juli 2019

Knives Out

James Bond og Captain America kommer i hanekamp i krimikomedie af instruktøren, der har lavet en af de nye Star Wars-film.

Af Nicki Bruun

Rian Johnson er måske ikke en instruktør i den absolutte superliga. Men som manden bag indie-filmene Looper og Brick samt nogle af de bedste afsnit af Breaking Bad har han en høj stjerne.

Den holdt han i live, da han i 2017 instruerede den kritikerroste Star Wars: The Last Jedi. Og Johnson ser ud til at fortsætte den bredt appellerende stil i traileren til den kommende dramakomedie Knives Out.

Her ses en stjerneparade af skuespillere – der tæller Daniel Craig (James Bond), Chris Evans (Captain America) og Jamie Lee Curtis – i en whodunit-krimi med en hel del glimt i øjet.

”Æd lort! Æd lort! Du skal helt bestemt æde lort!” siger Chris Evans, mens han peger rundt på de andre stjerner, der spiller hans familiemedlemmer.

Filmen handler om en rig familie, som har mistet deres patriark. Med tydelig reference til krimidronningen Agatha Christie spiller Daniel Craig en detektiv, som ankommer til deres palæ. Han skal finde ud af, hvad der er sket – og alle er naturligvis mistænkt for at have begået forbrydelsen.

Det tegner til at blive en drabelig, men også morsom dekonstruktion af en genre, der hele tiden kæmper for at holde sig i live, efterhånden som publikum bliver skarpere og skarpere til at forudse plot-twists.

Knives Out får premiere i biografen den 5. december.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Trailers
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
Trailers
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!