Trailers
13. maj 2019

The Loudest Voice

En uigenkendelig Russell Crowe spiller den tidligere chef på tv-stationen Fox News, der brugte sin magt over for de kvindelige ansatte.

Den amerikanske tv-station Fox News bliver kaldt det republikanske partis talerør og gjort nar ad i ikke så få amerikanske talkshows.

Det forhindrer dog ikke kanalen i at have millioner af seere, som ivrigt lytter til kritikken af forhenværende præsident Barack Obama og lovprisningen af den nuværende, Donald Trump.

Den kommende Showtime-serie The Loudest Voice fortæller historien om afdøde Roger Ailes, der fra 90’erne og næsten helt frem til sin død i 2017 styrede Fox News med hård hånd.

Ailes tog sin afgang, da en række kvinder på nyhedskanalen anklagede ham for magtmisbrug og sexchikane. Han bliver i serien spillet af Russell Crowe, der i den første trailer er temmelig uigenkendelig som trinde og tyndhårede Roger Ailes, der ikke skyr nogen midler.

”Folk vil ikke være oplyste. De vil føle sig oplyste,” siger han i traileren, hvor han også gør honnør til det amerikanske flag, griber til våben og er meget nærgående over for sine kvindelige ansatte.

Serien er produceret af blandt andre instruktøren Tom McCarthy, der vandt en Oscar for journalistportrættet Spotlight, og gyserkongen Jason Blum, som her kaster sig over en anden slags gys med en #MeToo-historie.

På rollelisten finder man desuden Naomi Watts, Sienna Miller og Annabelle Wallis kendt fra Peaky Blinders.

The Loudest Voice får premiere på HBO Nordic 1. juli.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Mest læste

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Trailers
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!