Trailers
15. dec. 2020

Nomadland

Frances McDormand leverer sin bedste præstation i stilfærdigt bjergtagende nomadedrama, der er blandt favoritterne ved næste Oscar-uddeling.

Af Nicki Bruun

Nomadland begik i efteråret den flotte og hidtil usete bedrift både at vinde Guldløven på Venedig-festivalen og hovedprisen i Toronto, der er verdens førende publikumsfestival.

”Mesterlig og stilfærdigt bjergtagende,” skrev Ekkos udsendte i Venedig, hvor han også bemærkede, at Frances McDormand i hovedrollen leverer sin bedste præstation i en stor karriere.

De mange roser har kørt filmen i stilling blandt favoritterne ved den kommende Oscar-uddeling, og nu er en lang trailer blevet afsløret.

Her ses Frances McDormand i hovedrollen som den ældre kvinde Fern, der kører ud i det amerikanske land, da finanskrisen smadrer hendes tilværelse i staten Nevada.

Fern har mistet sin mand og sit job og leder nu efter arbejde, så hun kan tjene penge og genfinde meningen med livet. Sidstnævnte finder hun dog øjensynligt et andet sted, nemlig i mødet med andre søgende skæbner.

De snakker om livet og eksistensen i smukke naturomgivelser, hvor den amerikanske drøm ikke er koldt mammon, men friheden til at kunne gå sine egne veje.

Filmen er instrueret af Chloé Zhao. Han fik et gennembrud med den kritikerroste indiefilm The Rider, som også tager temperaturen på outsiderne i det amerikanske hjerteland.

Frances McDormand kan både vinde endnu en Oscar som skuespiller – hun vandt for Three Billboards Outside Ebbing, Missouri og Fargo – og for bedste film, fordi hun er en af filmens producere.

Nomadland får efter planen premiere i danske biografer den 18. februar.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!