Trailers
14. feb. 2022

Nope

En af tidens største horror-instruktører, Jordan Peele, er tilbage med en satirisk gyser, der på overnaturlig vis retter sigtekornet mod Hollywood.

Af Aske Nielsen

I 2017 storhittede Jordan Peele med Get Out og vandt en Oscar for bedste originale manuskript.

Us fra 2019 cementerede hans status som en af Hollywoods mest interessante nye stemmer med en blanding af humor, gys og samfundskritik.

Nu er han tilbage.

I Nope genforenes Peele med Get Out-stjernen Daniel Kaluuya. Han får selskab af Keke Palmer (Hustlers) og en af tidens hotteste skuespillere, Steven Yeun, der spiller den fattige familiefar i Minari og den rige psykopat i Burning.

Traileren starter med Eadweard Muybridges optagelse fra 1870’erne af en sort mand på en hest, som går for at være historiens første levende billeder. Herefter møder vi efterkommerne af den sorte mand i skikkelse af Palmer og Kaluuya, der spiller de eneste sorte amerikanere i den branche, som opdrætter heste til Hollywood.

Det viser sig dog hurtigt, at der sker overnaturlige hændelser på deres ranch, og traileren stiller spørgsmålet: ”Hvad kalder man et dårligt mirakel?”

Jordan Peeles to første film har elementer af det overnaturlige, men i sin tredje film går han hele vejen. Skurken i Nope er øjensynligt en truende sky, der suger Palmers karakter op i luften.

Hvis man kender Peele ret, er skyen et symbol for rædslerne i det samfund, vi lever i.

Nope har premiere i danske biografer den 21. juli.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!