Trailers
08. okt. 2021

Rose

Sofie Gråbøl spiller en psykisk syg kvinde på jagt efter sin franske ungdomsromance i Niels Arden Oplevs mest personlige film siden Drømmen.

Af Anna Engmann

”Jeg hedder Inger, og jeg er skizofren.”

En kvinde kommer med denne melding i traileren til den danske film Rose.

Sofie Gråbøl spiller psykisk syge Inger, der i 1997 rejser med bus til Paris sammen med sin søster og svoger. Et garvet hold af skuespillere indtager de øvrige roller. De tæller Lene Maria Christensen, Søren Malling, Anders W. Berthelsen og Peter Gantzler.

I filmen vender Inger tilbage til Paris og mindes en ungdomsromance med franskmanden Jacques.

Med Rose følger Niels Arden Oplev op på biografhittet Ser du månen, Daniel fra 2019. Han har selv skrevet manuskriptet, og filmen skulle efter sigende være instruktørens mest personlige siden Drømmen fra 2006, hvor han trak på oplevelser fra sin opvækst i Nordjylland.

I traileren til filmen ser vi Inger blive trillet i rullestol i Versailles. Den melankolske musik leder tankerne hen på en tåreperser, men der er også scener af komik. Inger deler bramfrit med en skoledreng, at hendes franske kæreste var enormt god i sengen.

Traileren slutter inciterende med, at Inger banker på døren til en lejlighed, hvor hun har fået at vide, at Jacques bor.

Rose får premiere i danske biografer den 24. februar.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!