Trailers
27. feb. 2018

Skjold & Isabel

Ekko Shortlist-instruktørs første lange film er en rå coming-of-age-dokumentar om ung kærlighed og sorg, der får verdenspremiere på Cph:Dox.

”Hvem skal så være sur på dig og fortælle, hvad du gør forkert?” siger Isabel med et smil til Skjold.

De to teenagere er hinandens første kærester, men i dokumentaren Skjold & Isabel kan man følge deres kamp for at slå op. Det er nemlig ikke særligt let, når stærke følelser og tæt venskab holder én fast.

Super16-instruktøren Emil Næsby Hansen og hans producer Emil Kramhøft Dinsen var nomineret til bedste dokumentar ved Ekko Shortlist Awards 2014 for den livsbekræftende Thy som tilstand, der pt. ligger på en fornem 53. plads på All Time Shortlist. Her møder man en række af de mange interessante personligheder, der huserer på Thy-egnen.

I Skjold & Isabel bliver der, som titlen antyder, kastet et mere intimt blik på de to københavnske teenagere, der i løbet af en sommer deler dramatiske skænderier og lykkelige øjeblikke.

Kameraet kommer helt tæt på personerne i gode og dårlige stunder, og traileren skaber forventninger om en følsom dokumentar, som indfanger fornemmelsen af den ungdommelige kærlighed, de fleste nok vil genkende.

Skjold & Isabel får verdenspremiere den 17. marts på Cph:Dox 2018. Billetter til filmen kan købes her.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!