Trailers
24. okt. 2023

Svindler eller drømmeprins?

Mads Matthiesen står klar med hjertevarm og humoristisk film om danskernes fordomme sat over for en ensom teenagers drømme.

Af Frederik Hoff

De færreste forældre vil blive glade for, at den første fyr, deres introverte teenagedatter tager med hjem, er en ghanesisk mand, hun har mødt på Instagram.

”Mjah,” mumler Nicolas Bro forsigtigt i rollen som far til Simone, da han hører nyheden overmiddagsbordet, mens moren (Mia Lyhne) ikke kan skjule, hvor mange foruroligende tanker, der går igennem hendes hoved.

Traileren til Mr. Freeman er landet, og den lægger op til en hjertevarm fortælling med humor og smerte i rigelige mængder.

Hovedrollen som Simone besiddes af debutanten Lina Lund Jørgensen, mens den titulære ghaneser spilles af franske Daouda Keita. Han kendes bedst for rollen som Solo i Netflix-serien Le Monde de Demain.

Filmen er instrueret af Mads Matthiesen, som Ekko har fulgt i en årrække. Hans bodybuilderkortportræt Dennis blev udgivet i bladets dvd #5. Senere udviklede han sin kortfilm til spillefilmen 10 timer i paradis, som vandt en pris på Sundance-festivalen.

Denne gang stikker han hænderne dybt ned i danskernes fordomme sat over for en moderne teenagers ensomhed og naive søgen efter lykke på nettet.

”Er det sådan en Afrika-scam?” spørger en dreng Simone. Og selv om forældrene pligttro tropper op i lufthavnen med de obligatoriske dannebrogsflag liggende dovent over lårene, er det svært at slippe mistanken.

Hvorfor er en smuk, ghanesisk mand så interesseret i en almindelig dansk teenagepige? Og hvorfor vil han ikke sige, hvad han hedder til fornavn?

Det vil vise sig, om Mr. Freeman er en skidt knægt ellers en drømmeprins, som kan rykke fra madrassen i gæsteværelset og ind i Simones seng, som hun så inderligt håber.

Mr. Freeman får premiere i danske biografer 11. januar 2024.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Klovn slutter i kaos
Trailers
17. dec. 2019

Klovn slutter i kaos

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!