Trailers
02. jan. 2017

Taboo

Hævnen er brutal og nådesløs, når Tom Hardy uskadeliggør fjender på stribe i den kommende tv-serie Taboo.

Hvad end det er som berømmelsesfikseret straffefange eller psykopatisk, jødisk gangsterboss er Tom Hardy enormt dygtig til at formidle sammenhængen imellem et ustabilt indre og et voldeligt ydre.

I tv-serien Taboo finpudser han talentet yderligere, og denne gang står han også bag ved kameraet.

Sammen med Peaky Blinders-skaberen Steven Knight og Ridley Scott har Hardy nemlig nemlig produceret Taboo. Desuden har han og faren Edward ”Chips” Hardy skrevet novellen, som serien bygger på.

I Taboo skrues tiden godt 200 år tilbage til kolonitidens brutale og tågeindhyllede London. Her møder vi James Keziah Delaney (Hardy) – en formodet død opdagelsesrejsende, som vender hjem efter ti år i Afrika for at hævne sin afdøde far og overtage familiens forretningsimperium.

Arven er tung, for med den følger en række blodige hemmeligheder og labyrintiske sammensværgelser, som James må afdække og navigere i for ikke at miste livet undervejs.

Den dystre stemning er blevet til med to nordiske kræfter på holdet. Danske Kristoffer Nyholm, der blandt andet stod bag Forbrydelsen, har instrueret afsnit 1-4, mens den finske instruktør Anders Engström står for afsnit 5-8.

I traileren lurer skarpe knive i mørke gyder og polstrede overklassestuer, så Taboo ligner en fortælling, hvor man aldrig kan vide sig sikker, og hvor der uddeles øretæver, som ikke er for sarte sjæle.

Taboo får premiere på HBO Nordic 7. januar.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Trailers
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
Trailers
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!