Trailers
26. maj 2025

Tag pengene og løb

Dokumentar om Jens Haanings tyveri/kunstværk Take the Money and Run ligner et komplekst portræt af en mand, der enten er kompromisløs kunstner eller udspekuleret svindler.

Af Frederik Hoff

Provokunst og økonomi er en giftig cocktail.

Det måtte Kunsten Museum i Aalborg sande, da de betalte kunstneren Jens Haaning 532.549 kroner for at genskabe et værk, og han leverede to tomme rammer med titlen Take the Money and Run.

”Værket er, at der mangler en halv million,” forklarede han, og det gør han også i traileren til Ole Junckers dokumentar Tag pengene og løb, der får premiere på Tribeca-festivalen i New York og derefter på DRTV.

Instruktøren bag dokumentarerne Den anden Dirch og Den mest afsidesliggende restaurant i verden følger kunstneren før under og efter skandalen, der skabte internationale overskrifter.

Traileren lægger op til et komplekst portræt af Jens Haaning, der enten er kompromisløs kunstner eller udspekuleret svindler, akkompagneret af animerede sekvenser, der formidler hans følelsesmæssige rejse.

Med gavtyvefjæl indrømmer han at være ”kommet til” at købe et posthus i Borre, senere langer han verbalt ud efter journalister og sin egen bank, og vi ser de forståeligt bekymrede miner fra folkene omkring ham.

Til sidst i traileren får vi også en vurdering fra Juckers dokumentaristkollega Frank Piasecki Poulsen, der ikke lægger fingrene imellem:

”Ej, du ved godt, han er totalt knald i låget, ikke?”

I hvert fald er der ingen tvivl om, at det kontroversielle kunstværk/kunstkup – der måske er en form for kapitalismekritik – går hårdt ud over kunstneren selv. Alligevel har han komisk svært ved at svare, da han bliver spurgt, hvor idéen kom fra:

”Jamen, det, der sker, det er, at, øh, hvad hedder det …. Øh.”

Tag pengene og løb for premiere på DRTV 15. juni.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!