Trailers
21. apr. 2015

Tale of Tales

Matteo Garrone rammer hovedkonkurrencen på Cannes med en syret film, der har Salma Hayek og John C. Reilly i hovedrollerne.

Italienske Matteo Garrone slog for alvor igennem i den internationale filmverden med mafia-dramaet Gomorra fra 2008, der vandt juryens pris på Cannes-festivalen.

Fire år senere vendte han tilbage til festivalen med den endog meget anderledes Reality, der erstattede Gomorras ultra-realistiske udtryk med paranoia-fremkaldende surrealisme. Også den vandt juryens pris på den sydfranske festival.

Ingen af fimene vandt dog festivalens Guldpalme. Om tredje gang bliver lykkens gang for Garrone, skal vise sig om en måneds tid, når Cannes-festivalen løber af stablen for 68. gang. Hans nye film er nemlig endnu engang udtaget til hovedkonkurrencen.

Den hedder Tale of Tales, og er instruktørens første engelsksprogede film. Hvad den egentlig handler om, er ikke lige sådan at forklare ud fra traileren.

Til tonerne af et smukt stykke klassisk musik ses John C. Reilly – der også er i hovedkonkurrencen på Cannes med Dogtooth-instruktøren Yorgos Lanthimos’ The Lobster – spytte blod ud af munden, mens Salma Hayek spiser noget, der ligner mere end en almindelig stor bøf.

Filmens andre medvirkende tæller Vincent Cassel (Black Swan), Toby Jones (The Hunger Games) og Stacy Martin (Nymphomaniac). Hvad det hele skal betyde, må vi vente med at finde ud af, indtil filmen forhåbentlig får dansk premiere i den nærmeste fremtid.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Trailers
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
Trailers
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!