Trailers
07. feb. 2023

Ustyrlig

Gribende trailer til Malou Reymanns film om kvindehjemmet på Sprogø, der er en skamplet i nyere dansk historie.

Af Claus Christensen

Man må knibe sig i armen, når man ser traileren til Malou Reymanns Ustyrlig, der har dansk premiere den 9. marts.

Har vi i Danmark sendt kvinder, der havde en ”uregerlig adfærd”, på et hjem på Sprogø, hvorfra de ikke kunne flygte?

Svaret er desværre ja, og skammen bliver ikke mindre af, at selv om Reymanns drama udspiller i 1930’erne, så fandtes hjemmet helt frem til starten af 1960’erne!

Hovedpersonen er den syttenårige Maren, der slår sig løs på dansegulvet og ikke finder sig i hvad som helst.

Maren bliver undersøgt og vurderes til at være ”lettere åndssvag”, hvorefter hun sendes på kvindeanstalten på Sprogø for ”moralsk defekte” kvinder.

Men i stedet for at blive afrettet og tilpasset tidens normer, der er defineret af mænd, får opholdet den stik modsatte effekt på Maren.

Hun knytter et venskab med Sørine og tænder en oprørsk gnist i den unge kvinde, der efter seks år ellers har lært koderne og har fået en betroet rolle, hvor hun skal holde styr på de andre kvinder på anstalten.

Emilie Kroyer Koppel (Nordland ’99) og Jessica Dinnage, der også medvirker i Reymanns debut En helt almindelig familie, er forrygende som henholdsvis Maren og Sørine.

Lige så overbevisende er Lene Maria Christensen som forstanderinden, der skjuler en hemmelighed.

Ustyrlig har i den forgangne weekend vundet hovedprisen på Göteborg-festivalen, og den sætter fokus på et trist kapitel af nyere dansk historie, som inkluderer en lov om tvangssterilisation og betragtes som Europas første racehygiejniske lov.

Kvinderne, som blev anbragt på hjemmet, mangler stadig at få en undskyldning fra den danske stat. Men med Malou Reymanns gribende og politisk indignerede værk er det forhåbentlig kun et spørgsmål om tid, før det sker.

Men det er også en film, som desværre er aktuel den dag i dag, hvor kvinder, der ikke følger de pæne konventioner, risikerer at blive udskammet.

I det kommende nummer af Ekko bringer vi interview med Malou Reymann og en femstjernet anmeldelse.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!