Trailers
19. aug. 2022

Vanskabte land

Dansk-islandske Hlynur Pálmason er tilbage med endnu en billedskøn festivalfavorit, der er blevet shortlistet til den europæiske pendant til Oscar-uddelingen.

Af Nicki Bruun

Hlynur Pálmason er født i Island, men han er en af Danmarks dygtigste filmkunstere.

Efter endt uddannelse på Den Danske Filmskole har instruktøren begejstret anmelderne med først dansksprogede Vinterbrødre og dernæst islandske En hvid, hvid dag.

På forårets Cannes-festival – hvor Ekko interviewede Pálmason – var der verdenspremiere på Vanskabte land. Her forener han sin islandske og danske side med en fortælling fra kolonidagenes tid.

I filmens trailer ser man Elliott Crosset Hove som den danske præst Lucas. Han rejser i slutningen af 1800-tallet til Island for at holde opsyn med opførelsen af en kirke.

Det bliver en drabelig rejse i et ubarmhjertigt landskab, der sætter hans tro på prøve.

Med kvadratiske billeder af den nådesløse natur bliver man opslugt af filmens eksistentialistiske univers med martrede mænd, som kæmper for at forstå deres plads i tilværelsen.

På rollelisten er Vic Carmen Sonne og Jacob Lohmann samt islandske Ingvar Sigurdsson. Sidstnævnte har hovedrollen i En hvid, hvid dag, hvor han spiller over for Hlynur Pálmasons datter Ída Mekkín Hlynsdóttir. Hun medvirker også i farens nye film.

Filmen er blevet shortlistet til den europæiske pendant til Oscar-uddelingen, European Film Awards, og er med i programmet for den snarlige Toronto-festival.

Vanskabte land får premiere i danske biografer den 1. december.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!