Trailers
21. sep. 2021

Verdens værste menneske

Joachim Trier fuldender sin Oslo-trilogi med et bjergtagende komediedrama om en ung kvinde, der har svært ved at finde sin vej i livet.

Af Nicki Bruun

”Joachim Trier sætter med Verdens værste menneske prikken over i’et på sin Oslo-trilogi, der er et hovedværk i nyere filmkunst i Norden.”

Sådan skrev Ekkos chefredaktør begejstret efter verdenspremieren på Joachim Triers nye film på årets Cannes-festival.

Den halvdanske nordmand er kendt for mesterværkerne Reprise og Oslo, 31. august, og med Verdens værste menneske har han lavet endnu en mesterlig film om unge menneskers ubeslutsomhed.

Denne gang er det med en kvinde i centrum.

Renate Reinsve, som havde en lille rolle med en enkelt replik i debuten Oslo, 31. august, vandt i Cannes prisen for bedste kvindelige skuespiller for rollen som 30-årige Julie. Hun har svært ved at vælge en vej i livet og ikke mindst at finde ud af, hvem hun skal kaste sin kærlighed på.

”Jeg elsker dig. Men jeg elsker dig ikke,” siger Julie til sin kæreste (spillet af Triers hofskuespiller Anders Danielsen Lie) i traileren, som er på norsk med engelske undertekster.

Her får man en forsmag på en helt forrygende scene, hvor Julie i et fastfrosset øjeblik løber gennem Oslos gader for til sidst at få et bjergtagende kys.

Verdens værste menneske får premiere i danske biografer den 16. juni som afslutningsfilm i sæsonens program hos Biografklub Danmark. Der er alt for lang tid til, men I kan godt glæde jer!

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!