Trailers
04. okt. 2018

Vice

Christian Bale har spist sig smækfed til rollen som den magtfulde vicepræsident Dick Cheney i biografisk drama.

En ung og velvillig George W. Bush sidder ved frokostbordet og gnasker på et kyllingelår. Han har et tilbud til den tykke herre overfor sig.

”Jeg vil have dig som min VP (vicepræsident, red.). Hvad siger du?”

”Vicepræsidentposten er mest et symbolsk job,” forklarer Dick Cheney sin frokostpartner. Men det er et tilbud, han ikke kan sige nej til.

Det er rammen for traileren til Vice – historien om bureaukraten, der blev en af de mest fremtrædende vicepræsidenter i amerikansk historie som højrehånd for George W. Bush i årene 2001-2009.

Bag den tykmavede Dick Cheney gemmer sig ingen ringere end Christian Bale. Atten kilo har han taget på til rollen som vicepræsidenten, og noget tyder på, at castingen rammer plet hele vejen rundt.

Sam Rockwell ligner den unge George W. Bush ganske godt. Men spørgsmålet er, om filmen får portrætteret den tidligere amerikanske præsident lige lovligt underlegen? I traileren fremstår han nemlig som en slags marionetdukke for Dick Cheney.

De fleste vil nok huske Dick Cheney for hans mad- og magtbegær. Så det bliver spændende, om instruktør Adam McKay formår at skabe et nuanceret portræt af manden.

McKay har gennem karrieren skrevet og instrueret utallige komedier, men i de senere år har han kastet sig mere over dramagenren. Det klarede han ganske flot med The Big Short, der udstiller finanskrisen med humor og skarphed.

På rollelisten medvirker desuden Amy Adams som konen Lynne Cheney og Steve Carell som forsvarsminister.

Vice får dansk premiere 31. januar 2019.

Trailers
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Trailers
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Trailers
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Trailers
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Trailers
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Trailers
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Harald og den magiske blyant
Trailers
31. juli 2024

Harald og den magiske blyant

Sex
Trailers
29. juli 2024

Sex

Mest læste

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Trailers
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!