Anmeldelser

Håbløst uskøn dokumentarfilm om Peter Pans ”far” J.M. Barrie går i en så stor bue uden om pædofili-mistanke, at det bliver decideret uhyggeligt.

Ruben Östlund slipper aber løs blandt hensygnende mennesker i en overrumplende satire over samtidskunsten og velfærdssamfundet. Man griner, lige indtil man selv bliver spiddet.

Velproduceret Netflix-serie kan ikke skjule, at alle i The Crown er nogle usympatiske, royale røvhuller, som er uendeligt kedsommelige at følge.

Visuelle ambitioner og Stellan Skarsgård i god form kan ikke redde Volker Schlöndorffs trekantsdrama, der lukker om sig selv.

Der lægges op til et kæmpe medløberdrama, men to DRK-programmer om nazi-venlige filmbosser skyder gråspurve med kanoner og er fyldt med fejl.

Livet går videre her i anden sæson af TV 2’s provinsserie, men mest på langsomme kattepoter omkring en grød, som kunne være mere varm.

Er du til hesteoperaens vrinsk med verdenssmerte, byder Netflix-serie på ganske god underholdning og kvinder, der har indset, at de må lægge strikketøjet og lære at skyde.

Spike Lee har udvidet sit gamle, filmiske forsvar for en promiskuøs kvinde til en Netflix-serie. Emnerne er lige så relevante som i 1986, men de turneres ikke lige så friskt.

Istanbuls katte smyger sig rundt i byens billedskønne gyder i vellykket dokumentar, der handler om bekymrede menneskers forhold til ubekymrede dyr.

Joachim Triers forbandet smukke drama blander sex, religion og horror, men overdreven symbolik skæmmer skildringen af en kristen teenagers frigørelse.

Rahul Jain har skabt en exceptionelt billedskøn film om en velkendt uretfærdighed: den indiske tekstilindustri, hvor mænd og alt for unge knægte knokler, indtil de ligner zombier.

Med smukke billeder fra den kristne kulturarv giver DR’s dramaserie et spændende og kun til tider fortegnet indblik i moderne tro.

Efterfølgeren til Will Ferrell og Mark Wahlbergs familiekomedie byder på flere fædre, men færre grin.

Kenneth Branagh er som mesterdetektiven Poirot lige så beleven gallisk som kogt medister med brunkål i en overflødig filmatisering, der savner en aura af Agatha Christies krimi-kortspil.

Den nye mumifilm er en smuk og eftertænksom oplevelse, men lider under, at det nærmest er en børnefilm for voksne.

Filmatisering af Stephen Fry-roman punkterer fjollede mirakler og forældede idéer om guddommelige poeter. Men hovedpersonen fremstår mere sølle end skæg.