Anmeldelser

Historien roder, men børnene er søde, og der er meget at se på i den anden film om familien Jul.

Original britisk gyser om andengenerationszombier sætter spørgsmålstegn ved menneskeracen og imponerer med stærke skuespilpræstationer.

Instruktørpar debuterer med en forrygende absurd film, hvor Daniel Radcliffe spiller et lig med luft i maven. Den første prut er dog sjovere end den sidste.

En bassist har for en gangs skyld hovedrollen i Jeremy Saulniers blodige horror-thriller, hvor et punkband tager kampen op med en gruppe nynazister.

Kelly Reichardt fortsætter sin suveræne neddæmpede stil med tre kvindeportrætter fra den amerikanske prærie.

Ben Wheatley leverer stilsikker undergangsstemning i Cph Pix-film om et samfunds kollaps i J.G. Ballards ufilmelige bog.

Det er psykologi og ikke teknik, der bremser drømmen om at sende en mand ud i rummet i en hjemmelavet raket, viser Max Kestners morsomme og medrivende portræt af to fantaster.

Skandinavisk serie på Viaplay leverer spænding, men er præget af svage karakterer, stive replikker og gyserklichéer.

Fransk komedie om en romance mellem en skønhed og en dværg er plat og hyklerisk.

Usammenhængende billedforløb og overdrevent naturalistisk mørke gør dansk flygtningedrama fra besættelsen til en frustrerende oplevelse.

Kvinden bag det håndholdte kamera filmer unikt og rørende hos oprørere i hashrygende lejligheder, blandt folkelige opstande og i aktive kampzoner i Syrien.

Paolo Sorrentino forvandler med bjergtagende billeder og pompøs symbolik Vatikanet til en kampplads, hvor egen vilje er vigtigere end Guds.

Tom Cruise slår hårdt i film nummer to i serien om Jack Reacher, der kun lige akkurat hænger sammen, fordi den tør være en actionfilm fuldt ud.

Action-thriller forsøger at forny genren, men fortaber sig i et alt for kompliceret plot.

Smuk og rørende skildring af en autistisk dreng, der takket være sin kærlighed til Disney-film lærer at kommunikere.

HBO-dramedy med Sarah Jessica Parker er en skuffende kedsommelig skildring af en skilsmisse. Har vi nået et mætningspunkt med modne parforholdsdramaer?