Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Bogforlægget strækker sig over flere tusind siders saftig teen-fantasy. Alligevel har filmen svært ved at tage sit eget, halvfærdige univers helt alvorligt.

Efter den bjergtagende Ida imponerer polsk film igen med et billedskønt kvinde- og tidsportræt – en gribende fortælling om romakvinden og forfatteren Papusza.

Bradley Cooper leverer karrierens bedste præstation i Clint Eastwoods patriotiske heltekvad om Amerikas skarpeste skarpskytte.

Michael Keaton gør comeback i en af de bedste og mest filmiske teaterfilm nogensinde.

Blackhat er en thriller af den slags, Michael Mann kunne instruere i søvne. Til tider virker det endda, som om det er det, han har gjort.

Den elskelige bjørn Paddington er tilbage i en charmerende, sjov og gennemsympatisk film, der oven i købet leverer en relevant britisk samfundskritik.

Kristen Stewart træder helt ud af Twilight-skyggen og ind i Guantanamo-basens skarpe lys med en film, hvor karakterstudiet overskygger systemkritikken.

Steve Carell er uhyggeligt god i sin første dramatiske og Oscar-værdige rolle som regent i brydersportens verden. Men Foxcatcher imponerer allermest som et helstøbt værk.

Taken-trilogien slutter uden den slå-på-tæven-energi, der gjorde etteren så populær. Og Liam Neeson versus familietrakasserier er knapt så sindsoprivende.

Angelina Jolie gør den gribende, virkelige historie om en mesterløber i krigsfangenskab til en bibelsk lidelsesfortælling befolket af lutter lækre mænd.

Anders Morgenthaler anstrenger sig for at være original og kompromisløs, men I Am Here med Kim Basinger er noget rådvildt rod, der tager sig selv alt for alvorligt.

En samfundskritisk hudfletning af Putins korrupte og døddrukne Rusland? Det er slet ikke så akademisk, som det lyder – det er en arrig western af den bedste slags.

Komedien, der har fået Nordkorea op i det røde felt og skræmt amerikanerne fra vid og sans, er vagt stødende idioti serveret med selvironisk charme.

De uduelige ansatte avancerer til satans uduelige chefer i en komedie-toer, der er mere helstøbt end etteren, men stadigvæk kun moderat morsom.

Looket er lækkert i den anden omgang eventyr med børnesuperhelten Antboy, men historien springer over, hvor gærdet er lavest.

Sympatisk fransk-grønlandsk spillefilm retter civilisationskritik mod et moderne Grønland i klima- og kulturkrise. Den danske samvittighed gør ondt på en sund måde.