Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Identitetskonflikten går sublimt gak i Leos Carax’ comeback-film, hvor Denis Lavant har intet mindre end elleve roller.

Med sit enfoldige udsagn om, at kolde scener ud af ægteskabet bare skal tøs op med lidt nostalgisk eftertanke, er Hope Springs ikke for sukkersyge sjæle.

Twilight-fænomenet er massivt fascinerende, men talentet er svært at øje på i det endelige punktum på den paranormale romance.

Dracula er forvandlet til hønefar i det farverige monstervælde på Hotel Transylvania, hvis velkendte historie voksne vil gennemskue og børn more sig over.

En kat i Paris beviser, at man sagtens kan skabe følelsesmæssig og visuel dybde til børn uden buldrende 3D-effekter.

Som en dokumentarfilmens Dommedag nu rejser den fænomenale The Act of Killing ind i menneskets mørke hjerte med surreelle billeder af dansende gangstere i drag og folkedrab med smil på læben.

Ethan Hawke gør, hvad han kan over for Sinisters slappe genbrug af onde børn og okkulte overtoner. Men rigtigt skræmmende bliver det aldrig.

Keep The Lights On taber hurtigt flyvehøjde, og snart går det op tilskueren, at den farve- og tonemæssigt ikke har stor bredde at byde på. Thure Lindhardt er god, men man kunne ønske, at rollen var lidt mere fordrende for hans talent.

Instruktør Katrine Wiedemann og manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson tager modigt fat på maskulin seksualitet, men Viceværten er en mærkeligt konstrueret, hul historie om en dansk tabermand og hans Lolita-frelser.

Er tiden løbet fra altmodische agenter, hurtige biler og tørre tæsk? Nej, mener Bo Tao Michaëlis, der giver Skyfall fem stjerner og udnævner Sam Mendes til bedste Bond-instruktør nogensinde.

Idealist, overklassedreng, hidsig debattør. Palme er en sober helgenskildring af en af Sveriges største politikere nogensinde – set gennem øjnene på flere venner end fjender.

Dokumentarfilmen fortæller ikke alene en tankevækkende og kuriøs historie, men er også stærkt underholdende – med et plot, der næppe kunne være drejet mere dæmonisk i et af Hollywoods skriveværksteder.

Jonatan Spangs debutfilm har en vildt hysterisk historie, som desværre er drønkedeligt realiseret. Frank Hvam lyser op som jysk direktørtype.

Nick Caves manuskript er gennemhullet som en Ford V-8 efter mødet med en tommy-gun, men heldigvis er John Hillcoats Lawless også rå, blodig og galgenhumoristisk.

Oliver Stones Savages bliver næppe en klassiker på højde med hans tidlige film, men som topunderholdende actionhistorie med vilde afstikkere og meget kulør fungerer den godt.

Philippe Falardeaus lette touch sætter låg på filmens emotionelle gryde og bringer den ved slutningen i et perfekt, bulrende kog. Monsieur Lazhar kan fremkalde tårer hos selv det mest koldhjertede, børnehadende publikum.