Anmeldelser I kategorien: Biografanmeldelse

Kevin Costners flotte og uforløste første del af sagaen om tilblivelsen af Amerika byder på en heroisk western-aura, som ikke er set siden John Ford. 

Yorgos Lanthimos vender med et djævelsk glimt i øjet tilbage til sine uforsonlige græske rødder i hipt nihilistisk antologifilm, der har Emma Stone og Jesse Plemons i hovedrollerne.

Jessica Hausner har skabt en horrorfilm i Wes Anderson’ske fåreklæder om den angst, som tidens relativisme medfører i ungdommen.

Britisk film med Anthony Hopkins om heltedåd under Anden Verdenskrig er ulasteligt fortalt, men føles alligevel som en lidt flad oplevelse.

Opfølgeren kan selvfølgelig ikke leve op til etteren, men gensynet med de farverige følelser og pubertetsramte Riley er alligevel glædeligt.

Viggo Mortensens anden film som instruktør ligner en western med saloons og korrumperede kapitalister, men kernen er en mesterlig kærlighedshistorie.

Det er overrumplende magisk, når tre søstre må klare sig alene uden forældre i et svensk arbejderklassekvarter.

Debutantinstruktøren Ishana Night Shyamalan lægger sig tæt op ad sin fars twist-horrorstil, men taber myrekrybene på skovbunden med en horribel slutning.

Olivia Colman er fantastisk, men humoren siver ud af sand historie om mystiske breve, som for over 100 år siden holdt pressen i et jerngreb.

Lila Avilés’ mexicanske film er en usentimental fødselsdagshyldest til en kræftsyg far set gennem hans syvårige datters øjne.

Alice Rohrwacher er Søren Ryge og Federico Fellinis uægte datter, og instruktøren overgår sig selv med magisk-nostalgisk gravkammerfabel.

Michael Keaton er karismatisk som demensramt lejemorder i thriller, som han selv noget vakkelvornt har instrueret.

Brasiliansk debutinstruktør hylder unges leg med kønnene i den uhyggelige historie om en teenagepiges kamp for abort i et stokkonservativt samfund.

Alle burde se Christina Rosendahls personlige og omfavnende film om alkoholens konsekvenser. For i dette land er vi alle pårørende.

Frydefuld komedie hylder vores glemte fantasivenner fra barndommen og minder os om, at vi aldrig er helt alene.

Med et poetisk-realistisk håndelag er Nuri Bilge Ceylans skiftevis rystende og rørende antihelte-portræt som at gå igennem et menneskelivs faser på en årstidscyklus.